Cykelrute
Vibysløjfen
Fra Viby Station er det naturligt at trille ned ad Søndergade. For enden møder man en flot allé til Egesagergaard, men vi drejer th. og svinger os fra "storbyen" til den velbevarede landsby Birkede og videre ud i landlige omgivelser sydpå.
Klosterskoven har en stendysse i en lysning lige inde i skoven. Det er sådan et sted, som svenskerne kalder smultronställe - et lidt hemmeligt idyllisk sted, hvor man kan raste på en tur.
Turen går videre forbi Fru Hansens Have og Truelstrup med nogle store gårde. Videre over Hønske, som faktisk er en forsvunden landsby, der blev nedlagt i forbindelse med oprettelse af herregården Risbyholm. Der er fin cykelsti til Ørsted, hvorfra bestigningen af Ryebakke starter - kommunens højeste naturlige punkt - 58 m med vid udsigt over store dele af Midtsjælland, men ikke nogen rigtig rasteplads.
Ramsølille passeres før Gadstrup, hvor man i stedet kan raste ved den smukke Svanesø - og evt. proviantere.
Her drejes mod Brordrup og Ramsøgårde, hvor Cykelrute 85 kan føre os tilbage via Øster Syv. Sæt cyklen og bestig den markante Bavnehøj. Informationstavle på stedet
Hvis man synes 20 km er for lidt, kan man forlænge sløjfen med 9 km ved at tage østpå efter Ryebakke over Havdrup og Gammel Havdrup til Snoldelev Hastrup og retur til Gadstrup over Snoldelev. Før Snoldelev kan man gå ned til Snoldelev Mose, hvor menneskeofringer menes at have fundet sted. I hvert fald er der fundet en masse menneskekranier her.
Længde: 20,1 km
Maksimal stigning: 7,5%
Afmærket rute: Nej
Kort over ruten
Ruten i detaljer
Faciliteter på ruten
Afstand fra forrige
Km. samlet
Start
Samlet: 0 km
Mål
Fra forrige: 0,1 km
Samlet: 20,2 km
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af ruten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps