Udsigtsshelter ved Albæk
Shelteret ligger på en lille bakketop i kanten af landsbyen Albæk.
Pladsen er omkranset af et hyggeligt læbælte af træer og med smuk udsigt over marker og fjord samt let adgang til Randers Fjord Stien.
Selve shelteret har en indvendig diameter på 4 meter, hvilket giver fin plads til både den store børnefamilie eller venneflok.
Der er parkering ved Klyngehuset Kronjylland eller ved p-plads lidt længere henne ad Nedre Vej på pladsen nedenfor shelteret.
Shelteret kan ikke bookes, da det er efter først til mølle-princippet.
Max. to overnatninger.
Shelteret er ikke handicaptilgængeligt
Ved pladsen er der bålsted. Du er meget velkommen til at tænde op – men husk selv brænde.
Husk altid at tage dit affald med dig hjem, når du forlader pladsen. Naturen og den næste gæst har ingen glæde af det.
Blot et stenkast fra pladsen finder du Albæks nye samlingssted, Klyngehuset Kronjylland, som den runde shelters arkitektur også er inspireret af.
I Klyngehuset kan du frit gøre brug af stedets toiletfaciliteter og bruser.
Shelterpladsen ligger i Naturpark Randers Fjord og er blevet realiseret som en del af områdefornyelsen i Albæk i samarbejde mellem lokale frivillige, LAG Randers - Favrskov og Randers Kommune.
Billeder fra stedet