Udsigtspunkt

Herstedhøje

2,7 millioner m3 jord og byggeaffald svarende til ikke mindre end 750.000 lastbillæs skulle der til for at skabe et af Vestegnens absolutte højdepunkter. Herstedhøje ligger 67 m over havet og indeholder bl.a. resterne af ”den sorte firkant” på Nørrebro, et område omkring Blågårds Plads, der blev byfornyet tilbage i 70'erne og 80'erne.


Oppe fra toppen er der en spektakulær udsigt hele horisonten rundt. Mod øst kan man se hele Københavns skyline med kirker og spir, og mod syd møder øjet Stevns Klint. En stor sten med en sigtepil gør det let at finde og udpege vigtige pejlemærker. Den første hverdag i hver måned kan man køre op på højen.


I sommerhalvåret bliver græsset på Herstedhøje plejet af græssende får.


Derudover er Herstedhøje en fremragende kælkebakke, hvor du virkelig kan få fart på!


For foden af højene ligger Herstedhøje Naturcenter, som både rummer café og udstilling og aktivitetsmuligheder for grupper.


Læs mere om Herstedhøje Naturcenter


Handicapegnet: Ja

Billeder fra stedet

Herstedhøje med kvæg i forgrunden

Sådan kommer du dertil

Vestskoven, Herstedhøje
P-plads
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Vejrudsigt

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Hovedstaden
E-mail: hst@nst.dk
Telefon: 72 54 33 16