Shelter på primitiv overnatningsplads

Tversted Klitplantage - det hemmelige shelter

Dette lille shelter er for dig der gerne vil overnatte i shelter i skoven uden at der er andre omkring dig og uden andre faciliteter end shelter og bålring.

Shelteret ligger tæt ved den Nationale cykelrute 1 - Vestkystruten og blå vandrerute i Tversted Klitplantage. Det er ikke tilladt at telte ved shelteret.

Shelteret kan bookes og man har derved førsteret. Hvis det ikke er booket er man velkommen til at overnatte "først til mølle". I begge tilfælde maksimalt 2 overnatninger i samme shelter.

Dette er stedet hvor du kan få en stille naturoplevelse. Hav respekt for området og dyrelivet ved at færdes stille og ikke efterlade dig nogle spor.

Åbningen vender mod øst og hvis du er så heldig at solen skinner om morgenen skinner lyset gennem træerne, på de orange skovfyrstammer, ned i skovbunden og ind i shelteret.

Der må kun laves bål i bålringen. Der lægges ikke brænde ud. Du må gerne samle tørre grene i skovbunden til bål men gå gerne lidt længere væk, så skovbunden foran shelteret ikke ryddes for dødt grene. Lav kun et lille bål og sluk det grundigt efter dig. Du må gerne bruge et lille stormkøkken hvis det placeres stabilt og brandsikkert - f.eks. på en lille plade man har med.

Bålsted med grillrist og brænde, vand og toilet findes ved Østerklit Stokmølle og shelterplads ca. 1,8 km mod vest af cykelstien eller ved parkeringspladsen til Tverstedsøerne yderligere 800 meter mod vest.

Hvis du vil "på toilettet" ved shelteret så grav et lille hul i skovbunden til afførring og papir og dæk det grundigt efter dig, så der ikke ligger noget på overfladen.

Hold stedet rent og pænt og tag dit affald med dig videre.

Der kan ikke køres ind til pladsen. Nærmeste parkering er ca 2½ km vod vest ved Tverstedsøerne.

Billeder fra stedet

Naturoplevelse i gammel skovfyrbevoksning
shelter til 4 personer med bålsted

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Vendsyssel
E-mail: vsy@nst.dk
Telefon: 72 54 36 53