Mursejleren shelter
Den primitive overnatningsplads består af 1 minishelter med bålsted og en lille bænk. Der er mulighed at slå et par mindre telte op indenfor 20 meter af shelteren. Der er plads til 2-3 overnattende i shelteren.
Vand og brænde skal du selv medbringe. Det er tilladt at samle grene i skovbunden til brænde, men der må ikke fældes træer.
Shelterpladsen skal efterlades opryddet, og alt affald skal bringes med ud af skoven. Husk at slukke bålet inden du forlader shelterpladsen!
Man finder shelteren ved hjælp af GPS punkterne, da der ikke er afmærket fra grusvejen i skoven.
GPS punkter: 55.84353, 12.0892
Hvis man er i bil, kan man parkere ved en parkeringsplads ved rundkørslen, ved J. F. Willumsens Vej og Frederikssundsvej. Herfra vil der være en kort vandretur på ca. 500 meter. Hvis man er med det offentlige, kan man tage en bus til stoppestedet, Sti til Nordsjællands Hospital - Frederikssund. Herfra vil der være en vandretur på ca. 700 meter.