Rørhøgen shelter
Den primitive overnatningsplads ligger ved skovbrynet i Sonnerup Skov med udsigt til Arresø. Den består af 1 minishelter med bålsted og to små bænke. Der er mulighed for at slå et par mindre telte op indenfor 20 meter af shelteren. Der er plads til 2-3 overnattende i shelteret.
Shelterpladsen ligger langs vandreruten Halsninoen, som strækker sig fra Hundested til Strø Bjerge.
Vand og brænde skal du selv medbringe. Det er tilladt at samle grene i skovbunden til brænde, men der må ikke fældes træer.
Shelterpladsen skal efterlades opryddet, og alt affald skal bringes med ud af skoven. Husk at slukke bålet inden du forlader shelterpladsen!
Du kan finde shelteren med disse GPS-koordinater: 55.951954, 12.06151
Shelteret er opført med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Billeder fra stedet