Hjørnegårdens shelterplads – på kanten af Svanninge Bakker
Velkommen til Hjørnegårdens shelterplads
Shelterpladsen ligger idyllisk placeret i det åbne landskab, ca. 500 meter fra Øhavsstien. Herfra er der ca. 16 km. til Faldsled, 10 km. til Faaborg og 17 km. til Fjellebroen.
Kløverstien Svanninge, sort rute, går lige forbi shelterpladsen.
Riderute Sydfyn går ca. 1 km. fra Hjørnegården.
Her på Hjørnegården bor familien Mølgaard Christensen, der består af mor Helle, far Søren og 3 søde børn Karla, Peter og Sofie. Her bor også en flok får med lam, samt Misser, vores store, meget kælne hankat.
Vi holder selv meget af at sove i shelteren og holde bålhygge på bålpladsen, og håber at kunne give jer en dejlig oplevelse på Hjørnegaarden, og en rolig overnatning i vores fine shelter.
Shelterpladsen består af:
- en shelter med plads til ca. 6 personer
- bålplads
- bænke
- bordebænkesæt
- arbejdsbord
Fra shelteren er der udsigt over marken mod syd. Her går vores får og græsser, men bare rolig shelterpladsen, er hegnet fra, så de ikke kommer ind på pladsen). De er nysgerrige og vil gerne kæle, men vær sød ikke at fodre dem, så de risikerer at blive syge.
- Brænde: Tag jeres eget brænde med, eller køb det hos os for 25 kr.
- Toilet: I bedes benytte vores toilet, som ligger i bryggerset i stuehuset, hvor der er åbent fra kl. 6-22.
- Affald: Sorter jeres affald og benyt vores affaldsbeholdere, som står ved vejen.
- Vand: Vand kan tappes ved vandhanen på terrassen.
- Hest: Heste er meget velkomne, men kontakt os inden, så vi kan aftale nærmere, om af hegne et stykke af marken.
- Hund: I må gerne have hunden med, hvis den er i snor, og I husker at samle op efter den…
Hjælp os med at holde shelteren ren og pæn – dvs. ingen fodtøj i shelteren!
Håber I har lyst til at komme og besøge os på Hjørnegaarden og gøre brug af vores shelterplads – vi glæder os til at byde jer velkommen !
Adressen er: Nørremarken 20, Svanninge, 5600 Faaborg
GPS: 55°08’33.0″N 10°14’36.0″E
Book på www.bookenshelter.dk
Billeder fra stedet
