Shelter & lejrplads v/ Boldrup Museum
I forbindelse med Boldrup Museum er der mulighed for overnatning i 6 gode shelters. Hver shelter har god plads til 4 personer. Der er adgang til køkken, toilet og bad og bålplads og brænde, som man mp bruge. Pris: 25 kr. pr. person pr. overnatning. Betal i boksen, som er placeret på servicehuset på lejrpladsen eller til personalet på museet.
Pladsreservation er ikke nødvendig. Er man en gruppe, er det en god ide at booke plads. Det sker på mail til museumsformidler og naturvejleder Gert Rubæk på gert.rubaek@aalborg.dk eller på tlf. 3199 4179.
Der lukkes for vandet til køkken og bad, inden frosten sætter ind, men ellers er det muligt at overnatte på lejrpladsen året rundt.
Rutebeskrivelse: Fra Hobro by køres mod nord ad Hostrupvej. Der fortsættes ligeud ved første rundkørsel ad Nordre Ringvej, og forsættes ad Løgstørvej mod Stenild. I Stenild drejes til venstre ad Borgergade og derefter til højre ad Ørnbjergvej. Efter 2,5 km. ses Boldrup Museum på venstre hånd.