Shelterplads Poulinelund
Velkommen til shelterpladsen i Poulinelund. Her finder du en fin lille shelter med plads til ca. 5 personer. På pladsen er der en bålplads og et bord/bænkesæt. Poulinelund er ejet af Svendborg kommune og udgør sammen med Juulgårdsskoven et stort skovareal på ca. 43 ha. Skoven er meget varietet og består af både nyplantet skov og meget gammel skov. Der er store områder med 100 år gamle egetræer og 100 år gamle bøgebevoksninger. Hele Juulgårsskoven, den vestlige del af skoven, er plantet i 1997. I Poulinelund har næsten 10 ha været urørt skov siden 2013. Dette betyder at man i de områder lader skoven udvikle sig helt naturligt. Shelterpladsen ligger midt i et område med urørt skov. Der er fine stier i hele skoven. Hvis i kommer i foråret, skal I ikke snyde jer selv for synet af det prægtige anemonetæppe der sammen med lærkespore fylder hele skovbunden i skovens østlige del. Shelteren skal bookes på bookenshelter.dk
Billeder fra stedet
