Shelterplads i Annebjerg Skov
I Annebjerg Skov ligger der et shelter med en bålplads med grill. Shelteret ligger på en bakke i en lysning i skoven. I shelteret er der plads til ca. fire personer. Shelteret skal bookes, hvilket kan ske tre måneder frem i tiden, og max to døgn ad gangen. Shelteret er placeret i en fri teltningsskov, hvilket betyder, at der gerne må slås telt op ved siden af shelteret og andre steder i skoven. For opsætning af telt gælder reglerne om, at det kun er tilladt at overnatte én nat på samme sted, man må højst slå to telte op samme sted og teltene må maksimalt være til tre personer.
Der er ikke vandhane ved shelteret, men ved den nærmeste parkeringsplads der ligger 500 meter fra shelteret, er der desuden vandhane, toilet med rindende vand, samt et madpakkehus i en gamle Barklade. Du skal selve medbringe brænde. Bål må kun ske på officielt etableret bålsted foran shelteret.
Ved ankomst i bil, er nærmeste parkeringsplads på Egebjergvej 172, 4500 Nykøbing Sjælland. Herfra er der ca. 500 meter fra parkeringspladsen hen til shelterpladsen ad kuperet grussti og trampespor.
Der er ikke affaldsbeholder ved shelterne eller bålhytten, så det du tager med på tur, skal du også tage med hjem.
Billeder fra stedet
