Dyrekærhusets shelter
Du har mulighed for at overnatte i det fri med kig til stjernerne i Dyrekærhusets shelter ligger i udkanten af Dyrekærskoven, hvor der også er en rislende bæk.
Shelteren har plads til 6 personer og skal bookes på forhånd.
Som overnattende har du adgang til udekøkken, toilet og bad, terrasser og gratis kaffe og the. Økologisk morgenmad kan tilkøbes.
Du skal selv medbringe underlag og sovepose eller lignende. Håndklæder finder du på badeværelset.
Naturen i området er kuperet og præget af skoven og marklandskab, og tæt på huset ligger Tremhøjen i 100 meters højde, hvor der er en fantastisk udsigt.
I området er der også en storslået udsigt over Horsens Fjord.
Ved Tremhøj ligger et arkæologisk museum, og lige i nærheden finder du også besøgshaven Den Kreative Have og Børnebondegården.
Dyrekærhusets shelter fungerer glimrende som overnatningssted på den populære rute rundt om Horsens Fjord og Banestien Odder-Horsens.
Fra shelteren er er der syv kilometer til Blå-Flag stranden Husodde, 10 til Horsens Centrum og ca. 8 til vildtreservatet Nørrestrand.
Vi glæder os til se dig.
Billeder fra stedet
