Horne Næs
På toppen af Horne Næs ligger denne lille fantastiske shelterplads. Primitiv overnatning i særklasse. Her får du det hele: skov, skrænt = udsigt, læ, hav og rigtig god plads. I alt er der plads til 20 overnattende personer, fordelt på to moderne shelters (med plads til henholdsvis 9 og 5 pers.) og en “gammeldags” heltømmershelter (6 pers.). Kysten ud for er et hotspot for lystfisker og undervandsjæger. En lang trappe forbinder lejerpladsen direkte med kysten. Vis venligst hensyn til naboerne på begge sider ved at respektere de opsatte hegn. Denne plads blev marts 2016 overtaget af Faaborg-Midtfyn Kommune fra KFUM-Spejderne i Danmark, der i sin tid arvede grunden efter skibsreder Mogens Huusfeldt Sørensen i Svendborg. Grunden drives i dag i et samarbejde mellem Trente Mølle og Faaborg-Midtfyn Kommune. Shelteren skal og kan bookes her.
Billeder fra stedet
