Hammer shelterplads
Nyd både solopgang og solnedgang fra shelterne, som ligger lige ud til Roskilde Fjord.
Booking
Du kan booke shelterne gratis her: Shelter Booking (friluftsdata.dk).
Find vej
Pladsen ligger lige nord for Østby Jollehavn ved adressen Hammervej 28, 4050 Skibby, hvor I kan parkere.
Alle er velkomne til at besøge shelterpladsen, hvor der udover sheltere er bålplads og toilet med vand, samt spændende historier og billeder fra lokalområdet.
Brænde
Du kan købe brænde hos Østby Havn. Kontakt Havnefoged Teddy Sørensen på mobil 42618520.
Arkitekttegnede sheltere
De to sheltere er inspireret af nationalparkens sagnomspundne fortid med vikingeskibet som omdrejningspunkt. I shelterne er der plads til hele familien og de kan lukkes delvist med luger, så der er mere privatliv og ly for vind og vejr.
Det arkitekttegnede shelter er opført af Nationalparken i samarbejde med Østby Jollehavn og Frederikssund Kommune, der ejer området. Shelterne er betalt af Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden og nationalparken.
God tur!
Billeder fra stedet