Shelter på primitiv overnatningsplads

Spejdergrydens Shelterplads

Transport/Parkering: P-plads ved hundeskoven på Akkerupvej 38 - 250 meter fra pladsen.

Ved P-pladsen, hvor MTB-banen starter, er der opsat en vandpost. Nærmeste toilet og vand finder du ved Trunderup Sø ca. 400 m mod øst.

Ved shelteret er der bålplads med bænke. Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay nr. 878 119. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.

Shelteret kan bookes via www.bookenshelter.dk for 10 kr./person/nat. Hvis der ikke er nogen, der har booket shelteret, kan du også fortsat vælge at "tage chancen" uden at booke. Så gælder "først-til-mølle" princippet, og så koster en overnatning ikke noget. Men kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag, bliver man nødt til at overlade hele shelteret til disse.

Ud over Spejdergydens shelterplads er der yderligere et shelter i skoven nord for Trunderup Sø. Ved søen findes fiskemuligheder, bålplads, helårsåbent toilet og vand.

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Assens Kommune
E-mail: natur@assens.dk
Telefon: 64747511