Shelter på primitiv overnatningsplads

Tanghytten - Shelter i Blykobbe Plantage

Overnatningspladsen er åben for alle både til overnatning og hygge om bålet. Brug og ophold er gratis.

Shelterets adresse: Kulvejen 3, 3700 Rønne.

Shelteret på pladsen kan bookes. Booking af shelteret betyder, at man har fortrinsret til netop shelteret - ikke til hele pladsen, som andre også er velkomne til at benytte, mens du er her. Hvis shelteret ikke er booket, er det først-til-mølle princippet som gælder.

Hvis du har booket shelteret, og ikke har taget det i brug før kl. 20, bortfalder fortrinsretten, og andre må benytte det.

Selvom du har booket shelteret, er det god shelter-kultur at give plads til andre i shelteret, hvis det er muligt. Der er plads til ca. 5-6 voksne i shelteret.

Har du ikke taget det bookede shelter i brug før kl. 20, bortfalder fortrinsretten, og andre må benytte det.

Man må gerne slå telt op på pladsen. Du må overnatte op til to nætter i træk på pladsen.

Du er velkommen til at tænde bål på eksisterende bålsteder. Du må sanke døde grene til bålet i omkringliggende skov og krat. Husk at slukke bålet GRUNDIGT efter dig, så der ikke er gløder tilbage - eller bliv til bålet er brændt helt ud, så der ikke opstår naturbrand. Husk at orientere dig om evt. afbrændingsforbud.

Det er ikke tilladt at afspille høj musik eller lave anden støj, der generer dyr og andre mennesker.

Tag affald med, når du forlader pladsen.

Nærmeste toilet med vand findes på rasteplads ved Haslevej 146B, ca. 2 km væk.

Hvis du ankommer i bil, kan der parkeres på Kulvejen 3 hvor der er anlagt parkeringsplads. Det er ikke tilladt at køre på grusvejene i skoven.

Billeder fra stedet

Et tømmershelter med skov i baggrunden. I forgrunden er underlaget sandet.
Shelteret.

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Kør IKKE ned til Hotel Skovly. Der er ingen skilte og parkeringspladsen er for hotellets gæster. Parker derimod på Kulvejen 3 hvor der er anlagt parkeringsplads. Der er kun 200 meter gang gennem skoven (der er skilte). Shelteret er godt, ligger perfekt til stranden.
Skrevet af: Bo N. Bjødstrup d. 04-08-2023
Et ok shelter. Du SKAL IKKE PARKERE ved HOTEL SKOVLY!!!!! Det er en privat parkeringsplads og du kan IKKE finde shelteret. Vi gik rundt påHotel Skovlys grund i en halv time før ejeren kom og viste os hvor shelteret var. Indgangen til shelteret finder du på Kulvejen (skovvejen) 100 meter før du ser skiltet til Hotel Skovly. Der er en rød bom - parker der og gå de 200 meter mod stranden. Men du kan købe en kanon god (og billig) morgenmad på Hotel Skovly, du kan købe øl, vin og snacks og frokost - og spille minigolf som er gratis hvis du køber noget!
Skrevet af: Louise brandes d. 30-07-2024
Gennemsnitlig vurdering:
2,5
Baseret på 2 vurderinger
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Bornholm
E-mail: bon@nst.dk
Telefon: 72 54 30 02