Shelter på primitiv overnatningsplads

Nim Kano- og Shelterplads

Pladsen er etableret i 2025, og henvender sig til vandrere, cyklister, og kanofarere på Gudenåen.

Se video på YouTube her.


Shelterne:

Tre store og rummelige sheltere i fuldtømmer, smukt integreret i skrænten.

Ved siden af shelterne er der et bålsteder, med tilhørende bord- og bænkesæt.

I hver shelter er der 7 pladser, som kan bookes på forhånd.

En plads i shelterne koster 50 kr per nat per plads.

Har du booket shelterpladser, så har du førsteret til pladserne.

Er pladsen ikke taget i brug inden klokken 19, så tilfalder pladsen til den førstankomne.

Bookningen foregår via Horsens Kommunes hjemmeside

Bemærk at du skal være oprettet som bruger først.

Betalingen sker via MobilePay (35252) til Nim Borgerforening.

GPS-koordinat for shelterpladsen: 55.939743, 9.663374


Kanofaciliteter:

Der er anløbsbro og slæbested for kanoer, og der er hylder på land til opbevaring.

Det er ikke et isætnings- og optagested for kanoer.


Toilet og drikkevand:

Der er etableret et moderne multtoilet samt en vandhane med frisk drikkevand.

Vandhanen lukkes, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.

Her har du også mulighed for at komme af med affald i affaldsstativerne - efterlad kun dit fodspor!


Bål, brænde og det med småt:

Der må kun tændes bål på de 3 indrettede bålpladser.

Der kan købes brænde på pladsen.

Opsætning af telt er ikke tilladt.

Pladsen er ikke kørestolsegnet.


Adgangsvej:

Af hensyn til områdets indretning og skønhed er der ikke etableret parkeringspladser, så ankom på gåben eller på cykel.

Følg sti/hjulspor fra Porskærvej (GPS: 55.93754 9.66438). Gå langs det levende hegn.


Nærmeste indkøbsmulighed:

Min Købmand i byen Nim (ca 3,5 km)

Præstevænget 13A, 8740 Brædstrup


Gudenåstien – fra kilde til fjord

Shelterpladsen ligger langs Gudenåstien. Vandreruten strækker sig over 170 km fra kildeudspringet i Tinnet Krat til udløbet i Randers Fjord, idet den binder eksisterende stier som Trækstien og Himmelbjergruten sammen til én lang rute langs Danmarks længste å, Gudenåen. Stien forventes at blive indviet til foråret 2026.


Friluftshilsner fra Borgerforeningen i Nim

Billeder fra stedet

En af de 3 sheltere i fuldtømmer, hver med 7 pladser
En af de 3 sheltere i fuldtømmer, hver med 7 pladser

Video fra stedet

Se video
Videoen ligger på et website uden for udinaturen.dk og åbnes i en ny fane

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Privat bruger 396: Henrik Sjørslev Petersen