Myrthuegård shelter 1
Ved Myrthuegård er der fire sheltere med plads til max. otte personer i hver. Der er desuden et bålsted samt bænke og borde. Medbring selv brænde.
Der er et lokum ved shelterpladsen. Ved Myrthuegård er der to toiletter, vandhaner samt affalds- og genbrugscontainere.
På hverdage er alle sheltere reserveret til de dagtilbudsgrupper og skoleklasser, der besøger Myrthuegård. I weekender og skoleferier kan andre små grupper booke shelterpladsen. Hver gruppe har én shelter til rådighed, med mindre andet er aftalt. Ved bookning af sheltere skal aktiviteter og ophold primært foregå ved stedet, men I må selvfølgelig gerne gå en tur i området.
Shelterne kan benyttes af alle efter først til mølle princippet med det forbehold, at forud reserverede aftaler har første prioritet. Booking sker på https://myrthue.esbjerg.dk/baalhytte-og-sheltere eller hos MYRTHUE - Natur, Kultur & Læring på tlf. 76168100 eller mail myrthue@esbjerg.dk.
Billeder fra stedet