Shelter på primitiv overnatningsplads
Brinkholms shelterplads, Store Linde
Shelterpladsen ligger umiddelbart ned til Tryggevælde Å, hvor den møder den genslyngede å Storkebækken.
Pladsen består af et nyt og et gammelt shelter. Det nye kan bookes på Udinaturen.dk, dog højst 2 døgn i træk. Pladsen består desuden af en bålplads, borde og bænke samt et primitivt lokum/das. (Medbring selv wc-papir). Brug af pladsen er gratis og alle har adgang. Det kan ikke garanteres, at der er brænde til bålpladsen. Det nye shelter har plads til 6 personer og det gamle til 4.
Der er adgang til shelterpladsen via en trampesti, som starter ved landevejen godt 400 meter væk. Stiens forløb fremgår af et kort ved landevejen og er desuden afmærket med træpæle med rød top. Hunde må medtages, hvis de holdes i snor.
Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps