Shelter på primitiv overnatningsplads

Shelterplads Trunderup Sø

I Trunderupskoven øst for Haarby er der to shelterpladser.

Shelteret ved Trunderup Sø ligger ved en lysning lidt oppe af en skråning. Herfra er der god udsigt ud over skoven og søen.

Ved søens fiskeplatform finder du et toilet med vand. Der er også opsat en hjertestarter indenfor på toilettet.

Ved shelterpladsen er der et tilhørende bålsted og et borde-bænkesæt. Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay nr. 878 119. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.

Shelteret kan bookes via www.bookenshelter.dk for 10 kr./person/nat. Hvis der ikke er nogen, der har booket shelteret, kan du også fortsat vælge at "tage chancen" uden at booke. Så gælder "først-til-mølle" princippet, og så koster en overnatning ikke noget. Men kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag, bliver man nødt til at overlade hele shelteret til disse.

Der er parkering ved Trunderupvej. Herfra går en sti ned til søen og videre op til shelterpladsen.

Skovens andet shelter ligger i skovens vestlige del ved Spejdergryden.

Trunderupskoven strækker sig over et kuperet areal med skov, overdrev og en sø.

Det kuperede terræn gør det svært for gangbesværede og barnevogne at nå shelterne, men de kan komme frem.

Billeder fra stedet

Shelteret ved Trunderup Sø er et traditionelt bjælkeshelter med plads til op til 6 personer. For at komme fra søen og op til shelteret, skal man op ad en relativt stejl skråning
Bålpladsen og shelteret ved Trunderup Sø

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Assens Kommune
E-mail: natur@assens.dk
Telefon: 64747511