Shelterplads i Åbo Skov
Shelterne tilhører Aarhus Kommune og bookes via Friluftsliv Aarhus
De to sheltere er opført på en lille bakketop med flot udsigt over den nyanlagte Åbo Skov og Harlev Kirke. Et nyanlagt stisystem gør det muligt at komme rundt i den nyplantede skov. Skoven ligger i Aarhus Ådal og indgår i en fin rekreativ og landskabelig helhed med forbindelseslinjer til området omkring Årslev Engsø. I bunden af ådalen, midt i skoven, er anlagt flere små vandhuller. På shelterpladsen er der et overdækket spiseområde samt hængekøjer. Endvidere er der en teltslagningsplads.
Praktisk information:
• Der findes et primitivt skovtoilet tæt på shelterne
• Ved P-pladsen på sydsiden af skoven (Åbovej) findes en vandpost
• Der er plads til max. 8 personer i hver shelter
• Bookingen gælder begge sheltere
Rutevejledning: Der er parkeringsmulighed på parkeringspladsen, Harlevholmvej 11A, 200 meter øst for Brydehøjvej. Yderligere 200 meter øst for parkeringspladsen ligger shelterpladsen på adressen Harlevholmvej 11B.
GPS: 56°07'42.0"N 10°01'14.6"E
Billeder fra stedet
