Shelter på primitiv overnatningsplads

Shelter på Vestereng

Shelteren tilhører Aarhus Kommune og bookes via Friluftsliv Aarhus


Shelterpladsen ligger placeret på et åbent græsareal lige ved skoven på Vestereng. Der er gode muligheder for forskellige aktiviteter på det store græsareal. Foran shelteren er en bålplads.


Vestereng er et spændende og alsidigt naturområde på næsten 60 hektar, omkranset af industri- og boligområder. Det er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov. Der findes ligeledes en diskgolfbane i skoven. Magrethe-diget fra Magrethe d. 1.’s tid løber også gennem Vestereng.


Langs den nye supercykelsti findes beplantninger med forskellige spiselige bær og frugter.


Praktisk information:

•   Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads

•   Du skal selv medbringe brænde hjemmefra

•   Du må gerne samle tørre grene i skovbunden

•   Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren

•   Ved siden af shelteren står et affaldsstativ

•   Der er parkeringsmuligheder ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej


Rutevejledning:

• Start ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej. Ca. 200 meter henne ad vejen, på venstre hånd, er der mulighed for at parkere. Gå forbi bommen, og følg vejen ca. 190 meter hen til skoven. Fortsæt lige ud gennem skoven. Efter ca. 220 meter kommer du til et T-kryds – hold til højre. Efter ca. 90 meter kommer der en lille sti på venstre side der fører ud til et åbent græsareal. Her finder du shelteren. Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelteren.

• Der er også mange andre måder at komme til shelteren på, bl.a. fra Skejby Sygehus-siden samt boligområdet ved Olof Palmes Allé.


GPS: 56°11'12.8"N 10°10'58.9"E


Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Aarhus Kommune
Telefon: 89404400