Shelter på primitiv overnatningsplads

Shelter i Mollerup Skov

Shelteren tilhører Aarhus Kommune og bookes via Book Naturen


Shelterpladsen ligger placeret i en lysning i Mollerup Skov. Foran shelteren findes den tilhørende bålplads. Ved siden af shelteren ligger der en naturlegeplads.


Mollerup Skov indbyder med sine store, åbne græsarealer, der omkranses af bøg og eg, til oplevelser i det fri. Den bynære skov blev plantet på landbrugsjord i 1990’erne og ligger tæt på Mollerup Golfbane. Skoven er afmærket med to løbe- eller gåruter og er meget populær blandt motionister. Køer af racen skotsk Højland græsser på de åbne arealer og mindre legeinstallationer er placeret spredt i skoven.

I den indhegnede hundeskov ved Langengevej kan man sende sin hund på en løbetur. Fra skoven er der stiforbindelse til Terp og Lisbjerg (over Mollerup golfbane) og til Egå Engsø.


Praktisk information:

• Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.

• Du skal selv medbringe brænde hjemmefra.

• Du må gerne samle tørre grene i skovbunden.

• Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren.

• Der findes et affaldsstativ ved shelteren.


Rutevejledning:

Der er mulighed for at parkere ved indkørslen til Mollerup Skov ved Langengevej 133. Fra p-pladsen følges grusvejen ca. 80 meter forbi hundeskoven. Her går en sti mod nord (højre) mellem en fold og et regnvandsbassin. Efter ca. 200 meter støder stien på en skovvej – her drejer du til venstre. Efter ca. 100 meter kommer du til en naturlegeplads på venstre hånd, hvor shelteren ligger bagved legepladsen.


Nærmeste adressen: Langengevej 133, 8240 Risskov.

Der er parkeringsmulighed med indkørsel fra henholdsvis Skejbyvej og Skejby Nordlandsvej.


GPS: 56°12'22.5"N 10°12'09.6"E

Billeder fra stedet

Mollerup Skov shelter
Mollerup Skov shelter

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Vejrudsigt

Brugernes vurdering

Udmærket shelter for en enkelt nat, men vent med det store toiletbesøg til du er hjemme igen, eller få det afviklet før du ankommer… Shelteret skal bookes via Aarhus Kommunes eget bookingsystem. Med min booking bekræftet behøver jeg ikke være nervøs for, at det er optaget ved ankomst. Troede jeg. En anden har nemlig slået sig ned i shelteret, da jeg ankommer en sen lørdag aftentime. Personen påstår, at han også har booket shelteret denne nat… Jeg tror ikke på ham over en dørtærskel, men orker ikke at tage kampen op (det er jo også sent), så jeg foreslår, at vi kan ligge der begge to, i hver vores ende af shelteret. Det accepteres, og natten forløber fint, bortset fra at jeg ikke fik så meget søvn… Man kan godt være kritisk og spørge, hvad meningen med at booke er, når enkelte individer ikke respekterer spillets regler!
Skrevet af: Kasper Kirkegaard d. 17-03-2026
Gennemsnitlig vurdering:
3
Baseret på 1 vurderinger
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Aarhus Kommune
Telefon: 89404400