Mødestedet Kløverbakken, Bendixminde
Hyggelig primitiv overnatningsplads, beliggende ved Bofællesskabet Kløverbakken, i den vestlige del af Odder.
Pladsen er tænkt som mødested for beboerne i Bendixminde området, men kan også bookes af andre familier, der ønsker overnatning i naturen.
På pladsen er der 2 shelters med plads til ca. 8 personer i alt. Herudover er der et langbord med bænke.
De nærmeste offentlige toiletter er i Odder midtby.
Der er mulighed for parkering på offentlig parkeringsplads, og der er en 4,4 km lang vandresti rundt om området.
Regler for brug af pladsen
Af hensyn til naturen, beboerne i området og andre gæster på og omkring pladsen henstiller vi til, at nedenstående regler overholdes.
Du skal have booket pladsen på forhånd. Det gør du ved at skrive en mail til Shelterbakken64@gmail.com. Det er gratis at overnatte.
Du skal vise hensyn til beboerne tæt på og undgå støjende adfærd. Høj musik er ikke tilladt.
Der skal være ro på pladsen i tidsrummet 23-07.
Alt affald skal fjernes fra shelteren og fra pladsen efter brug.
Billeder fra stedet
