Gulddysse Skov
Gulddysse Skov er en af de nye unge skove, der skal sikre os rent drikkevand i fremtiden og byde på spændende naturoplevelser. Skoven har fået sit navn efter Gulddyssen – en langdysse fra stenalderen. Hele egnen er spækket med fortidsminder.
Gulddysse Skov ligger smukt hævet over Værebro Ådal. Du kan køre mountainbike, prøve Sundhedssporet, slå lejr for en nat eller bare gå en tur med din hund, nyde naturen og se skoven vokse op.
Læs mere i vores Naturguide
Denne skov kan bookes til særlige aktiviteter.
Langt de fleste aktiviteter på Naturstyrelsens arealer kræver ikke tilladelse. Det gælder for eksempel en almindelig gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser, brug af bål- og grillpladser, børnefødselsdage m.v.
Nogle aktiviteter kræver dog tilladelse, for eksempel hvis de er erhvervsmæssige eller har mærkbar påvirkning på andre skovgæsters oplevelse af naturen, skovens dyr og planter eller skovdriften. Dette gælder for eksempel aktiviteter, som kræver afmærkning eller som støjer.
Se mere her: Skal jeg have tilladelse til min aktivitet
Tilladelsen får du ved at bruge Naturstyrelsens bookingsystem.
Selvom dine aktiviteter ikke kræver tilladelse, kan du med fordel orientere os før større aktiviteter, så vi kan orientere andre brugere om dine aktiviteter og hjælpe med at undgå andre aktiviteter samtidig.
Billeder fra stedet
