Rekreative naturområder

Vokslev Kalkgrav

Der har været gravet kalk ved Vokslev siden formodentlig engang i 1800-tallet. Da virksomheden var størst, beskæftigede den 35 arbejdere og var en af egnens største. Naturstyrelsen har fritlagt fundamenterne af det gamle kalkværk.
Kalklagene ved Vokslev rummer geologisk information af international betydning. Lagene hælder mod sydvest, så ind mod Vokslev by findes de ældste lag med skrivekridt fra Kridttiden, overlejret ved kalkgraven af lag af slamkalk og bryozokalk fra Tertiærtiden. Grænselaget mellem de to perioder består af et tyndt brunligt, kalkholdigt lerlag, som repræsenterer en voldsom begivenhed i jordens historie. Godt halvdelen af alle dyr og planter uddøde pludseligt, herunder de kolossale dinosaurer. Lerlaget er måske dannet af støv, hvirvlet op af et stort meteornedslag i Mexico.
Vokslev kalkgrav indgår i en sti fra Vokslev by, langs åen via kalkgraven til Huul Mølle med genskabt mølledam og brusende fiskepassabelt stryg i åen. Fra kalkgraven går en stisløjf

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Himmerland
E-mail: him@nst.dk
Telefon: 72 54 30 00