Rekreative naturområder

Sønderskoven, Als

Sønderskoven er en udpræget byskov, og ligger lige øst for Sønderborg, helt op til byen. Skoven har et areal på 400 ha, og er delt af Sdr. Landevej i en nordlig og en sydlig del. Den sydlige del ligger ud til Sønderborg Bugt. Skoven byder på flere raste- og p-pladser bl.a. opholds- og legepladsen ved Cathrinelund og frokosthytten ved Egetofte Naturskole. Skoven har en hundeskov i den nordlige del, og et net af ridespor. Desuden kan man følge Gendarmstien langs bugten i den sydlige del. Fuglelivet er righoldigt ved Staals Mose og Fredsmaj. Den sydlige del af Sønderskoven er udlagt som B-skov. B-skov står for beskyttet skov, og i en beskyttet skov er det ikke tilladt at afholde organiserede løb og øvelser.

Billeder fra stedet

Kort

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Sønderjylland
E-mail: sdj@nst.dk
Telefon: 7254 3500