Farum Sø
Farum Sø ligger i Mølleådalen nordvest for København; syd for Farum og nord for Værløse. Søen er den tredjestørste sø i Mølleåsystemet efter Furesø og Bagsværd Sø. I søen findes to øer, Svaneholm og Klavs Nars Holm - sidstnævnte er privatejet og beboet. I dele af Farum Sø er bunden sandet, og bundvegetationen er derfor sparsom. Rørskoven langs søen har stor betydning for områdets fugleliv. Søen har et meget varieret fugleliv, eks. hvinand og stor skallesluger på søen og en masse sangfugle i rørskoven.
Læs mere om området i linket nederst på siden.
Naturstyrelsen har udlagt en mindre del af styrelsens arealer som særligt beskyttede arealer, kaldet stillezoner.
Denne sø er udlagt som stillezone, og Naturstyrelsen giver kun undtagelsesvis tilladelse til organiserede aktiviteter. Formålet er først og fremmest at skabe bedst mulig trivsel for dyre- og plantelivet.