Rekreative naturområder

Drastrup Skov

Drastrup Skov er et 300 ha stort skov- og naturområde og ligger hovedsageligt imellem landsbyerne Drastrup, Svenstrup og Frejlev i den sydvestlige udkant af Aalborg-området, kun 6 km fra bycentrum. Drastrupområdet er et af de to største grundvandsdannende oplande til byen. Da Aalborg med sin højtliggende kalkundergrund har et yderst sårbart grundvand, er området opkøbt af Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune og plantet til med skov som en del af en plan for at sikre grundvandskvaliteten i Aalborg.
Skoven består overvejende af løvtræer, der sammen med ældre nåletræsbeplantninger, utilplantede slugter og talrige blomstrende og frugtbærende buske er udgangspunktet for en spændende og afvekslende tur med gode muligheder for at opleve et alsidigt dyre- og planteliv. Her findes stisystemer, lejr- og bålpladser og et kuperet terræn med rige motionsmuligheder.

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen - Himmerland
E-mail: him@nst.dk
Telefon: 72 54 30 00