Rekreative naturområder
Hastrup Plantage
Her på overgangen mellem den jyske højderyg og den vestjyske hedeslette findes et smukt skovområde, der byder på mange naturoplevelser. Her ligger den skovomkransede og frodige Hastrup Sø, som Skjern Å løber igennem på sin vej mod vestkysten. Vest for søen ligger selve Hastrup Plantage, der fra 1877 er anlagt som typisk hedeplantage. Sydvest for plantagen ligger Galtkær, et fuglerigt område, der er opstået ved at man har opstemmet Galtkær Bæk for at mindske okkertilførelsen til Skjern Å. Der er ved Skjern Å, nord for Hastrup Sø anlagt en kanorasteplads, hvor kanofarere kan overnatte. I Plantagen findes også en skovlegeplads samt flere vandreruter.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps