Rekreative naturområder
Aars Skov
Aars Skov blev plantet i 1990'erne som beskyttelse af grundvandet nord for Aars og nærrekreativt område for byen. Skoven har et system af grønne stier, som giver fine muligheder for både den stille naturvandrer og motionisten.
Skoven er varieret med mange forskellige træarter, bl.a. en del eg. Der findes primitive overnatningspladser og en indhegnet hundeskov. Skoven gennemskæres af Nibe - Haubro stien på den gamle jernbanelinie til Hvalpsund.
Aars Skov har et rigt dyreliv, bl.a. takket være et demonstrationsprojekt for vildtvenligt land- og skovbrug. På et 40 ha stort areal findes eksempler på forskellige beplantninger for vildtet, ligesom der er demonstrationsparceller med vildtvenligt landbrug.
Hvis du planlægger et arrangement, der kræver godkendelse, kan du foretage booking her.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps