Rekreative naturområder
Vigsø Plantage
Arealerne til Vigsø plantage er erhvervet over en længere årrække, startende under 2. Verdenskrig.
Vigsø plantage ligger på en delvist flyvesandsdækket istidsø og derudover primært mod øst på de nedenfor liggende slettearealer, som er hævet stenalderhavbund. Istidsøen, som har gode vækstforhold, har en meget markant kystskrænt mod øst.
Vigsø plantage har mod vest Dansk Folkeferies feriecenter "Vigsø Bugt" som nabo.
En af vandreruterne fra folderen "Hanstholmen" går rundt i denne del af plantagen.
Ved Hjardemålvej findes en P-plads med borde og bænke, der også kan bruges som startpunkt for ovennævnte vandrerute.
En primitiv overnatningplads med shelter findes ved Vigsø Bugt.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps