Flyvestation Værløse
Området er en del af den tidligere Flyvestation Værløse og er et åbent landskab med store asfaltbelagte strækninger, herunder den 3 km lange og ca. 50 meter brede startbane.
Her kan du gå en tur, cykle på landingsbanen, køre på rulleskøjter, benytte ridesporet, nyde fuglelivet og at der er højt til himlen. Området med dets asfalterede veje egner sig godt til kørestolsbrugere, der kan opleve naturen på samme vilkår som andre.
Langt de fleste aktiviteter på Naturstyrelsens arealer kræver ikke tilladelse. Det gælder for eksempel en almindelig gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser, brug af bål- og grillpladser, børnefødselsdage m.v.
Nogle aktiviteter kræver dog tilladelse, for eksempel hvis aktiviteten har mærkbar påvirkning på andre gæsters oplevelse af naturen og området, flyvestationens dyr og planter, samt hvis aktiviteten er erhvervsmæssig. Dette gælder blandt andet aktiviteter, som kræver afmærkning eller som støjer.
Læs mere om tilladelser til aktiviteter på Naturstyrelsens arealer.
Tilladelsen får du ved at bruge Naturstyrelsens bookingsystem, som der er linket til nedenfor.
Billeder fra stedet
