Ringebakkerne
Pladsen er meget primitiv og er placeret direkte på skovbunden - der er kun simple faciliteter som en bålplads, en bænk og en nogenlunde flad skovbund. Græsset bliver slået en gang årligt, så man må forvente at der er langt græs dele af året.
Overnatningspladsen er åben for alle både til overnatning og hygge om bålet. Brug og ophold er gratis.
Pladsen fungerer efter først-til-mølle princippet. Der er plads til 1-2 to små telte på pladsen. Der må overnattes to nætter på pladsen.
Du er velkommen til at tænde bål på eksisterende bålsteder. Du må sanke træ til bålet i omkringliggende skov og krat. Husk at orientere dig om evt. afbrændingsforbud. Sluk bålet grundigt efter dig, så der ikke er gløder tilbage, eller bliv til bålet er brændt helt ud.
Der findes toilet uden vand ved P-pladsen øverst i stenbruddet. Nærmeste toilet med vand er på Vang Havn, ca. 1,4 km væk.
Det er ikke tilladt at afspille høj musik eller lave anden støj, der generer dyr og andre mennesker.
Tag affald med, når du forlader pladsen.
Der er kun adgang til pladsen som gående fra kyststien. Herfra er der markeret en lille trampesti til stedet.
Koordinater: 55.24213, 14.730279
Billeder fra stedet
