Primitiv overnatningsplads

Arnagerbugten

Overnatningspladsen er meget primitiv og er placeret direkte på skovbund - der er helt simple faciliteter som en bålplads og et nogenlunde fladt underlag. Græsset bliver slået en gang årligt, så man må forvente, at der er langt græs dele af året.

Overnatningspladsen er åben for alle både til overnatning og hygge om bålet. Brug og ophold er gratis.

Pladsen fungerer efter først-til-mølle princippet. Der er plads til 1-2 to små telte på pladsen. Der må overnattes to nætter på pladsen.

Du er velkommen til at tænde bål på eksisterende bålsteder. Du må sanke træ til bålet i omkringliggende skov og krat. Husk at orientere dig om evt. afbrændingsforbud. Sluk bålet grundigt efter dig, så der ikke er gløder tilbage, eller bliv til bålet er brændt helt ud.

Nærmeste toilet med vand er P-pladsen ved Søndre Landevej 18B, ca. 1,4 km væk.

Der er adgang til pladsen som gående fra kyststien eller cyklende på cykelvejen. Det er også muligt at komme til som gående med parkering langs Søndre Landevej. Fra shelterpladsen følger man kyststien mod syd-øst. Hvor stien går ad en trappe ned på stranden, er der markeret en trampesti med teltpladsen videre langs kysten. Hvis man kommer ad kyststien på stranden, drejer man ad stien til højre lige når man er kommet op ad trappen.

Koordinater: 55.051233, 14.806574

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Bornholm
E-mail: bon@nst.dk
Telefon: 72 54 30 02