Primitiv overnatningsplads

Stammershalle

Overnatningspladsen er meget primitiv og er placeret direkte på skovbund - der er helt simple faciliteter som en bålplads og et nogenlunde fladt underlag. Bemærk at underlaget er stenet. Græsset bliver slået en gang årligt, så man må forvente at der er langt græs dele af året. Overnatningspladsen er åben for alle både til overnatning og hygge om bålet. Brug og ophold er gratis.

Pladsen fungerer efter først-til-mølle princippet. Der er plads til 1-2 små telte på pladsen. Der må overnattes to nætter på pladsen.

Du er velkommen til at tænde bål på eksisterende bålsteder. Du må sanke træ til bålet i omkringliggende skov og krat. Husk at orientere dig om evt. afbrændingsforbud. Sluk bålet grundigt efter dig, så der ikke er gløder tilbage, eller bliv til bålet er brændt helt ud.

Nærmeste toilet med vand er ved P-plads i Døndalen, Søndre Strandvej 144C, ca. 1,5 km væk.

Det er ikke tilladt at afspille høj musik eller lave anden støj, der generer dyr og andre mennesker.

Tag affald med, når du forlader pladsen.

Der er adgang til pladsen som gående fra Kyststien eller cyklende på cykelvejen. Det er også muligt at komme til som gående fra P-pladsen ved Troldskoven. Der er markeret en trampesti til pladsen fra P-pladsen ved Troldskoven.

Pladsens koordinater: 55.2376, 14.873321

Handicapegnet: Nej

Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Naturstyrelsen Bornholm
E-mail: bon@nst.dk
Telefon: 72 54 30 02