Ermelunden, Lejrplads
Lejrpladser er forbeholdt grupper på over 15 personer og derover. Dette er også et kriterie for at kunne booke lejrpladsen.
På denne lejrplads er der 3 shelters, med plads til 5-6 personer i hver. Derudover er du velkommen til at sætte mindre (2-3 pers.) telte op på lejrpladsen, hvis I er flere.
Udover de tre shelteres findes bålplads med grill og flere borde-bænkesæt.
Der er primtivt muldtoilet. Medbring selv toiletpapir og evt. vådservietter. Muldtoilettet ligger 250m fra pladsen mod nord.
Der er ingen affaldscontainer. Medbring derfor affaldsposer til hjemtagning af dit eget affald. Efterlad pladsen, som I selv ønsker at møde den.
Det er tilladt at sanke småt tørt træ i skovbunden til brug i bålringen. Hertil er det godt at medbringe en lille sav og en lille flækøkse og optændingsblokke. Sav aldrig i de levende træer. Medbring alternativt grillkul.
Følg i øvrigt vejledningen på infoskiltet på lejrpladsen.
Forhåndsbookning: Du kan booke fortrinsret til overnatning på lejrpladsen incl. bålsted m.m..
Du kan højst booke to overnatninger i træk.
Booking kan tidligst laves op til 1 år inden overnatningen.
Ved booking skal du tage lejrpladsen i brug før kl. 20, ellers bortfalder din fortrinsret.
Adgangsforhold: For at komme ind til lejrpladsen, skal man krydse Ermelundssletten. Ermelundssletten bruges også som hestefold, som du skal igennem for at komme til lejrpladsen. Rundt om lejrpladsen er der hegnet, for at holde hestene ude af din sovepose. Vær opmærksom på, at der er strøm i hegnet. Motorkørsel ind til pladsen er ikke tilladt og der kan ikke søges om tilladelse hertil. Det er en del af sporten at vandre dertil. Benyt evt. trækvogn e.l. til oppakning.
Naturguide til området: https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/hovedstaden-og-nordsjaelland/jaegersborg-dyrehave
Billeder fra stedet
