Legeplads
Egernvej
Legepladsen er totalrenoveret i 2023, og tæt på legepladsen ligger en motionsplads ligeledes opført i 2023.
Legeområdet er indrettet med en lille sandkasse i øst, som henvender sig til de mindre børn. Her er også et legehus, der danner rum for en masse sjove lege. Sandkassen er afgrænset med en bred betonkant der giver mulighed for ophold. Ved siden af sandkassen er et gyngestativ, med to gynger, samt en fugleredegynge.
For både store og små er der midt på legepladsen en stiforbindelse, der opfordrer til løb og leg. Herfra kan man kure sig ned af brandstangen eller klatre videre ind i legetårnet.
For de store børn er det muligt at lege inde i legetårnet, hvor klatregreb og reb udfordrer de store børn. Stiforbindelsen leder videre til to små trampoliner, en lille karrusel og rutsjebanen, som der fører ned i bunden af et bassin der er en del af klimatilpasningen i det grønne anlæg. Herfra kan børnene komme op til legepladsen på den lille trappe, eller hoppe fra sten til sten op af skråningen.
Store dele af legepladsen er belagt med gummibelægning, afbrudt af sammenhængende arealer med beplantning, hvor der på udvalgte steder findes elementer der skaber mulighed for bevægelse.
Områdets beplantning er farverig og duftende, samtidig med at flere træer og buske skærmer området af, sammen med en bøgehæk ud mod vejen.
Igennem legeområdet løber en stenbelagt vandkanal, som er en del klimatilpasningen i anlægget. Her transporteres vand fra vejen og ud i det åbne bassin.
Flere steder på legepladsen er der mulighed for ophold, enten på klassiske bænke, ved et bænke- og bordsæt eller på betonkanterne.
Handicapegnet: Delvist
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Vejrudsigt
Ansvarlig enhed
Frederiksberg Kommune