Kulturhistorie

Kirke Syv

Højt og frit på en træbevokset kirkegård, hvis nordre hegnsmur skærer en oldtidshøj, ligger kirken, der udmærker sig ved en ikke helt almindelig bygningshistorie. I sin nuværende skikkelse er den helt og holdent en sengotisk langhusbygning med våbenhus mod syd, men undersøgelser og gravninger i 1943 har afsløret, at der på stedet oprindelig har stået en lille romansk kridt-kvadre-kirke med apsis, kor og sidealternicher i triumfmuren. Denne bygning, der kun har efterladt sig en ubetydelig synlig rest ved tårnbuens nordre vange, fik i slutningen af 1300-tallet indbygget hvælvinger, hvorfra der er fundet et lille konsolhoved. Noget senere udvidede man den med et langhuskor, hvis gavl med dobbeltfalset spidsbuevindue delvis er indkapslet i den nuværende.
Handicapegnet: Nej

Kort

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Roskilde Kommune