Louisenlund

I Louisenlund finder man Bornholms næststørste samling af bautasten. Spredt mellem træerne kan man i dag tælle 53 bautasten, men oprindelig har der været betydeligt flere. Enkelte sten bærer endnu spor efter at være blevet forsøgt sprængt i stykker. Svage stenfyldte sænkninger viser, hvor der tidligere har stået en bautasten, mens andre bautasten vides at være flyttet inden for stengærdet. Bautastensamlingen er derfor så forstyrret, at det endnu ikke er lykkedes at finde og se noget mønster i de tilbageværende stens placering. Sandsynligvis har flere af stenene indgået i geometriske eller skibsformede stensætninger.

Der har aldrig været foretaget større undersøgelser i Louisenlund, og bautastenlunden er endnu udateret. Som i Gryet findes enkelte lave røser med en central rund markeringssten. Tilsvarende anlæg dateres i Sverige til yngre jernalder (400-750 e.v.t.). Enkelte af bautastenene i Louisenlund er 2,5 m høje og hører til de højeste, der er bevaret.

Den største og bredeste sten midt i feltet er på den sydvendte side helt dækket med skåltegn. Sandsynligvis er der tale om en skålsten, der er blevet genanvendt som bautasten.

Louisenlund blev købt af Frederik VII under et besøg til Bornholm i 1851. Stedet kaldtes oprindeligt troldelunden, men kongen gav stedet navn efter grevinde Louise Danner, der sikrede stedet en fast årlig ydelse til vedligeholdelse. I dag er denne forpligtelse overgået til Jægerprisstiftelsen, der stadig ejer og vedligeholder stedet.