Fugledegård

I årene 550-1050 e. Kr. lå en af Danmarks rigeste bebyggelser på vestbredden af Tissø. Pragtfundet fra denne periode er en 1,8 kg stor guldhalsring, som pludselig gjorde Tissøegnen landskendt, da den i 1977 dukkede op af jorden for øjnene af en landmand.

Der er fundet rester af en 50 m lang, tømmerbygget bro over Halleby Å, og to halshugede vikinger er fundet gravlagt i området.

I disse år undersøges stormandssædet nærmere, Det kulminerede omkring år 1000, hvor gårdens centralhal havde ikke mindre end 550 m2 under tag, og gårdspladsen omfattede mere end 20.000 m2.

Talrige fund af stigbøjler, sværdfæster, bidsler, pragtsmykker af bronze og forgyldt sølv, arabiske og tidlige nordiske sølvmønter, barrer af ituklippede stykker af sølv, vægtlodder samt skår fra fine glas fortæller om stedets aristokratiske samfund. Det har haft særlige indhegnede områder, hvor ofringer til de nordiske guder som Odin, Freja og Thor kan være foregået.

Stormandsgården kontrollerede omfattende værkstedsområder, hvor der blev fabrikeret redskaber, smykker og våben med videresalg for øje. Disse blev ofte udsmykket med motiver, der relaterede til den nordiske mytologi, f.eks. en fornem broche med to geder, der støder pandebraskerne sammen. På stedet er tillige fundet mange genstande, der viser handelsforbindelser til Tyskland, Norge og Østsverige.

En særlig fundgruppe udgør sager fra engelske og irske områder, muligvis levn fra vikingeplyndringer i 800-årene.
Stormandssædet blev nedlagt omkring 1050, muligvis fordi medlemmer af Hvideslægten i 1100- og 1200-årene etablerede andre godser omkring Tissø, f.eks. Hallenslevlund syd for Hallebyåen og Sæbygård ved den sydøstlige søbred.

I disse år bygges også ubemandede udstillingsbygninger ved Fugledegård. Her kan den medbragte mad spises, og der er toiletter og vand, ligesom der er opsat et fugletårn.