Rebild Bakker, Kulsvierpladsen
Kulsvierpladsen finder du ca. 1 km syd for Rebild by, og er en af mange lokaliteter, hvor det værdifulde træ fra skoven gennem tiden er blevet omsat til trækul, ved hjælp af kontrolleret og indelukket afbrænding.
På det 40 x 20 m store, nu lyngklædte areal, ses talrige ujævne fordybninger som rester af kulgruber eller opbyggede græstørvsmiler, hvori træet blev omdannet til trækul. Under kulbrænding er det specielt vigtigt at forhindre luftens frie adgang til brændingen. Træet omdannes herved til kul i stedet for blot at afbrænde.
Man styrer processen ved at tildække brændingen med tørv, samt om nødvendigt at slukke åben ild med vand. Fremstillingen af trækul bærer en meget stor del af skylden for at skoven i løbet af middelalderen næsten forsvandt i Danmark. Enorme træmængder blev dengang omsat til kul til salg og brug for både håndværk og opvarmning. De sammensunkne kulmilegruber ses i næsten alle ældre skove til vidne om noget af det ældste håndværk vi kender.
Billeder fra stedet
