Shelter på primitiv overnatningsplads

Shelterplads Syd - Kær Vestermark

Denne store shelterplads har 5 sheltere og to bålsteder. Der er plads til 4-5 personer pr. shelter.


Shelter A og B deles om et bålsted. Shelter C, D og E deles om et bålsted.

Shelterpladsen tilbyder samtidigt en lille primitiv teltplads, hvor det er muligt at slå telt op.

Der er adgang til pladsen til fods, på cykel eller med kano/kajak.

Ved ankomst fra vandsiden er der markeret i strandkanten med skilt med teksten ”overnatning”.


Toilet og drikkevand findes ved "Støvlen", ca. 300 meter øst.

Der er muldtoilet i umiddelbar nærhed af shelterne.


Shelterne er gratis at benytte. Ønsker I at booke i forbindelse med overnatning opkræves bookinggebyr. Se link til GovisitBooking herunder.

Shelterne bookes fra kl. 12.00 til 12.00 næste dag.


For at alle får en god oplevelse bedes du overholde følgende regler:

  • Du må overnatte her i op til to døgn.
  • Toiletbesøg skal ske på muldtoilettet i skoven mod nord, ved Støvlen eller ved Sønderborg Naturcenter.
  • Drikkevand findes ved Støvlen og Sønderborg Naturcenter.
  • Du må bruge det brænde, der ligger i shelteren. Vi supplerer løbende, men hvis du vil være sikker, anbefales det at medbringe eget brænde.
  • Det er ikke tilladt at hente brænde i skov og krat.
  • Bål må kun tændes på de anlagte bålsteder.
  • Tag dit affald med, når du forlader pladsen, eller brug affaldsspandene på Kær Vestermark.
  • Behandl faciliteterne ordentligt og efterlad stedet ryddeligt og pænt.
  • Afpas dit lydniveau efter pladsens øvrige gæster.
  • Motorkørsel til shelterpladsen er ikke tilladt.
  • Hunde skal være i snor under hele opholdet og på Kær Vestermark.


Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps

Vejrudsigt

Brugernes vurdering

Ingen vurderinger endnu
Din bedømmelse
Ansvarlig enhed
Sønderborg Kommune
Telefon: 88 72 64 00