Kilder i Roskilde

Roskilde rummer adskillige større og mindre kilder, som på forskellig måde har haft betydning for byen. Kilderne leverede fremragende drikkevand, og af kalkaflejringerne omkring vældene brød man frådsten til byggeri. Vandet var så rigeligt, at der fra middelalderen til 1800-tallet lå syv vandmøller langs de to vandstrømme, der løb fra højbyen mod stranden. Kildevældene kommer frem til jordoverfladen i den skråning, der præger topografien fra højbyen med domkirken til havnen. I dag vælder de fleste frem under ordnede forhold, hvor vandstrømmen er samlet i en brønd eller et rør. Tidligere var kildestederne mere omfattende og kunne have adskillige væld tæt på hinanden. I midten af 1800-tallet beskrives Klosterkilden som havende mere end 30 væld. Den mest vandgivende af dem alle kaldes Maglekilde. Navnet kendes allerede i middelalderen, hvor fem vandmøller lå langs kildens vandløb mod stranden. Vandet kom ud af jorden med en sådan kraft, at vældet dannede et mere end 1 m højt springvand. I 1920 måltes vandmængden til 60.000 liter i timen Jordbunden i Roskilde er kalkholdig, og i forbindelse med kilderne opstod massive aflejringer af kildekalk. Kildekalken har den egenskab, at den i frisk tilstand let kan skæres eller saves ud i blokke, og efter tørring har man en hård frådsten. Alle Roskildes 15 stenkirker fra 1000-1100-tallet er blevet bygget af frådsten. Et stort frådstensbrud kan ses på hjørnet af Maglekildestræde og Weysegangen, hvor Maglekilde springer.\n Flere af byens kilder har fået navne efter helgener, men undergørende helligkilder er der ikke rigtig efterretninger om. Dog omtales Helligkorskilde i 1654 som et sted, hvor vandet var sundt for de syge. I 1700-tallet fik kilden kongelig bevågenhed efter Frederik den 4. var blevet helbredt af vandet herfra.