Kallehave
Kallehave eller oprindelig Kalvehave ligger lige syd for Gl. Rye.
Det er en tidligere landbrugsejendom der nu fremtræder som meget varieret landskab hvor plantet og selvgroet skov veksler med åbne arealer.
Der er masser af gode steder hvor man kan "putte" sit telt uforstyrret.
Der er ikke vand eller andre faciliteter så man skal selv medbringe vand og en skovl.
Kallehave passer fint som overnatningssted for vandreruten Århus - Silkeborg og stierne langs Gudenå.
Gl. Rye er tidligere centrum i Søhøjlandet. Den har derfor mange spor efter fortidens storhed, store gårde, kro og købmandsgård.
Her er flere helligkilder hvoraf den kendeste er Sct. Sørens, der særlig blev søgt for øjensygdomme.
Øverst på bakken ligger kirken som er en tidligere valfartskirke og derfor ret stor. Byen havde tidligere tingsted med tilhørende galgebakke, rethøj og kopfhøj hvor de dømte kunne henrett