Fri teltning i Alheden Skov
Reglerne for fri teltning, findes også på "http://www.naturstyrelsen.dk" Man må kun have 1 overnatning samme sted, højst 2 telte samme sted og højst 3-personers telte. Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder f.eks. naboer og campingpladser, samt bilveje. Anvendelse af åben ild er tilladt på de bålpladser, som er indrettet i de angivne skove. Anvendelse af feltkøkken må kun ske, hvis man bruger stormkøkken, hvor brænderen er indelukket fx Trangia. Der skal iagttages alle nødvendige hensyn til brandfare, hvilket fx betyder, at man ikke må sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale. Vær opmærksom på, at den angivne skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Evt. lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside.