Danmarks Naturkanon
Mandø og Vadehavet
Naturkanon-juryens begrundelse:
Mandø er indgangen til den danske del af Vadehavet. Vadehavet er helt særligt i forhold til resten af den danske kyststrækning. To gange i døgnet viskes tavlen ren når tidevandet dækker enorme arealer for efterfølgende at forsvinde igen. Vadehavet ligger på den østatlantiske trækrute og er et af de vigtigste steder for rastende trækfugle. Det anslås at området hvert år besøges af 12 til 15 millioner fugle, som her finder et unikt spisekammer.
Tidevandsøen Mandø er 7,63 km² stor og beliggende i Vadehavet mellem Rømø og Fanø. Tilsammen udgør de tre øer den danske del af skanseøerne, som beskytter Vadehavet mod Vesterhavets kræfter. Man kan kun komme til Mandø af Lågningsvejen, som det eneste sted i Danmark er det derfor tidevandet, der bestemmer om man overhovedet kan komme frem.
Vadehavet er Danmarks vigtigste bidrag til verdens natur og derfor også selvskrevet i en national naturkanon.
Handicapegnet: Nej
Billeder fra stedet

Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps