Suserup Skov

Uddrag af naturkanon-juryens begrundelse: Suserup er noget af det tætteste, vi i Danmark kommer på urskov. Her har vokset skov i tusindvis af år, og de ældste træer i skoven her er cirka 400 år gamle. Skoven får stort set lov at passe sig selv, så her er en frodighed og en artsrigdom, som ikke kan findes i en dyrket skov. Når gamle og døende væltede træer får lov at blive liggende, skaber de nyt liv. Svampe, insekter og mikroorganismer begynder at nedbryde dem, og så kommer de fugle og små pattedyr, der lever af insekterne, eller som kan bruge de huller, der opstår, som bolig. Og efter dem følger alle de dyr, som lever af småfuglene og pattedyrene. Her er ikke noget, der vokser i lige rækker – de mange træarter er kommet af sig selv og står hulter til bulter. Færdsel på eget ansvar – og ikke kun på grund af risikoen for faldende grene. Her risikerer man at få svært ved at lade sig nøjes med en strengt kontrolleret dyrket skov igen.