Verninge Mose Shelterplads
Shelteret er opført af Borgerforeningen for Verninge og Omegn på en eng, hvorfra der er god udsigt ind over det nye spændende naturområde, Verninge Mose.
Verninge Mose på 13,8 hektar, og Åsemosen på 62 hektar finder du ved Verninge. Her har Assens Kommune i tæt samarbejde med lodsejerne i området skabt en unik naturperle, der samtidig har til formål at mindske kvælstofudledningen til vores kystvande.
Shelteret står ved siden af en udsigtsplatform med et borde-/bænkesæt.
Der er flere afmærkede vandreruter i både Verninge Mose og i Åsemosen med deres spændende fugle- planteliv.
For at holde området lysåbent, afgræsses det af kvæg, der kan gå ude året rundt. De er med deres kraftige pels godt beskyttet mod kulde, vind og nedbør. Kvæg er gode til naturpleje, da de afgræsser området nænsomt.
Alle må benytte shelteret. Arealet er privat ejet, og shelteret drives af borgerforeningen.
Billeder fra stedet
