Shelter på primitiv overnatningsplads

Shelter - Klokkerholm Møllesø

Smukt beliggende ved Klokkerholm Møllesø, står to shelters til overnatning. Fra begge shelters er der en fantastisk udsigt over søen og fisketrappen. Ønsker du fred og ro, er der mulighed for at lukke shelterne af.

 

På shelterpladsen finder du alt, hvad du skal bruge til en overnatning i det fri. Her er:

 

Toilet

Vandhane med rindende drikkevand

Bålsted med grillrist

Brænde - grillkul kan købes i Meny i Klokkerholm

Borde og bænke

Desuden er pladsen egnet for gangbesværede og barnevogne, ligesom det er tilladt at have hunde i snor med.

 

OBS: shelterne kan ikke bookes.

 

Shelterpladsen ved Klokkerholm Møllesø ligger helt tæt på den nationale vandrerute Hærvejen og lige ud for shelterne går der en sti, som du kan følge hele vejen rundt om søen. Pladsen ligger ikke langt fra Jyske Aas, som bestemt er et besøg værd. Her finder du noget af Danmarks smukkeste natur med et utal af vandreruter.

 

Desuden findes der andre ruter lokalt:

 

Gravhøjruten, Møllesøruten og Sporet ved Klokkerholm.

 

I Klokkerholm er der desuden mulighed for indkøb i det store Meny supermarked.

 

Klokkerholm ligger 5 km fra Hjallerup og E45. Fra byen er der mulighed for at tage NT bussen på hverdage. Nr. 212.

Handicapegnet: Nej

Kort

Sådan kommer du dertil

Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps
Ansvarlig enhed
Ukendt