Udsigtspunkt
Tårnet som ikke er der
150 meter vest for p-pladsen, der ligger på hjørnet Overklitvej / Grønnevej, er der en trappe op ad klitten. Fra toppen er der udsigt over klitlandskabet langs kysten - bl.a. ind over Tranum Skydeterræn som er lukket for offentlig færdsel. Vender man sig mod øst, er der udsigt ind over Tranum Klitplantage.
Engang stod et udsigtstårn på klittoppen - deraf navnet. Tårnet blev nedtaget, da det ikke længere var sikkert. Da bjergfyrkrattet, der dækkede klitterne, i mellemtiden var ryddet i et naturgenopretningsprojekt, var et nyt tårn ikke længere nødvendigt for at få den fine udsigt mod kysten og over klitlandskabet.
Sådan kommer du dertil
Der er ingen parkeringspladser i umiddelbar nærhed af faciliteten.
Find vej via Rejseplanen
Henter oplysninger fra rejseplanen.dk
Find vej via Google maps
Du bliver ledt over til en ekstern side for at bruge Google maps
Åbn Google maps